Af: Thomas Telving, tech-analytiker, filosof og foredragsholder
Generativ AI har et enormt potentiale til at effektivisere og automatisere processer i meget bred forstand. Mange virksomheder er godt i gang med teknologien, selvom det ikke giver sig selv, at gevinsterne står i kø. Som med stort set al anden teknologi kræver det både omtanke og, ikke mindst, adfærdsændringer at få det fulde udbytte.
Kunstig intelligens – og generativ kunstig intelligens i særdeleshed – stiller i tillæg hertil en række etiske og menneskelige spørgsmål, det er vigtigt at overveje og drøfte i takt med, at teknologien indfases. Nedenfor følger præsenterer fem af de spørgsmål, jeg i AI foredrag ofte opfordrer virksomheder til at overveje som en del af ibrugtagningen.
1. Har I afdækket, om der er skjulte slagsider?
Mange AI-funktioner virker uskyldige og relativt lavpraktiske, men kan have utilsigtede konsekvenser. En umiddelbart lavthængende frugt er f.eks. at bruge AI til at skrive mødereferater. Her er det værd at overveje, hvad det gør ved mødedeltagernes adfærd, at de ved, at hvert eneste ord bliver optaget og dokumenteret. Ændrer det på måden, folk taler og interagerer på? Går I glip af kreative indfald, som ikke er gennemtænkte, fordi folk er bange for at dele pludselige indskydelser, hvis de viser sig at være fejlskud? I værste fald kan det kvæle kreativiteten og hæmme innovationen.
2. Påvirker generativ AI medarbejdernes kreativitet?
Generativ AI kan hurtigt udarbejde en stribe ideer, forslag eller prototyper. Men hvad betyder det for medarbejdernes egen kreativitet? Risikerer man, at de begynder at stole for meget på AI’en og mindre på deres egen evne til at tænke frit og få gode idéer? Eller at de simpelthen ikke tager sig tiden til det, fordi det er nemmere og mindre anstrengende at få en AI-model til at gøre arbejdet?
Den kreative proces handler ofte om at bakse med en problemstilling og finde løsningen selv. Hvis AI gør det hårde arbejde, kan det skabe en form for “kreativ dovenskab,” hvor medarbejderne bliver mindre motiverede til at udvikle unikke løsninger. Det er værd at overveje, hvordan AI kan bruges som en hjælpende hånd uden at tage kontrollen fra de mennesker, der skal være de reelle problemløsere.
3. Påvirker generativ AI medarbejdernes følelse af at præstere?
Forestil dig en dygtig UX-designer eller art director, som adopterer generativ AI som en naturlig del af arbejdet. AI-modellen kan hurtigt producere udkast til design eller komme med nye kreative løsninger. Hvad sker der med følelsen af at have præsteret noget, der styrker den faglige stolthed, når en maskine står bag? Og hvad nu, hvis det rent faktisk er lavet af et menneske – tænker kollegerne så, at dette jo blot er lavet af en maskine, og at den kreative designer derfor ikke fortjener ros?
Forskning af Nyholm og Danaher peger på fænomenet “achievement gap” – en situation, hvor mennesker føler mindre tilfredshed, fordi maskinen har haft en finger med i spillet. Det kan føre til en demotiverende kultur, hvor medarbejdere føler sig reduceret til administratorer af AI-værktøjer, snarere end aktive skabere.
4.Hvordan sikrer I transparens i beslutninger?
Når en AI kommer med anbefalinger eller udfører opgaver, er det vigtigt at forstå, hvordan den når frem til sine konklusioner. Hvem tager ansvaret, hvis noget går galt – AI’en, udvikleren eller den, der brugte værktøjet?
Transparens er afgørende, både internt i organisationen og eksternt overfor kunder og samarbejdspartnere. Sørg altid for, at I kan forklare, hvordan AI’en træffer beslutninger. Sørg altid for at have klare procedurer for at identificere og håndtere fejl. Ellers risikerer I at skabe mistillid og potentielt skade jeres brand.
5. Hvilke jobs og kompetencer ønsker I at fremme med AI?
Når I introducerer generativ AI, ændrer det arbejdsopgaver og kompetencebehov. Hvilke roller forsvinder, og hvilke styrkes? Hvis AI overtager rutineopgaver, hvad gør I så for at opkvalificere medarbejderne og udnytte deres potentiale?
I stedet for blot at lade AI erstatte eksisterende roller, bør I overveje, hvordan teknologien kan frigøre tid til opgaver, der kræver empati, strategi eller evnen til kompleks problemløsning. Det kræver en langsigtet plan for, hvordan organisationens kompetencer udvikler sig sammen med teknologien.
6. Gå åbent ind i det etiske arbejde
Disse spørgsmål handler ikke om at lægge en dæmper på begejstringen for generativ AI. Potentialet er, som mange medarbejdere allerede har opdaget, stort. Men teknologien vil samtidig skabe store forandringer i vores måde at arbejde på, og her må vi som ledere tage det på os at gå ind i de svære diskussioner og spørgsmål. Kun ved at stille de rigtige spørgsmål og gå grundigt og åbent ind i de nødvendige etiske overvejelser, kan vi undgå de værste faldgruber.
